Jeg har altid været god til at overleve.
Det har taget mig længere tid at lære at leve.
Jeg har brugt en stor del af mit liv på at undersøge, hvor langt et menneske kan gå. Op ad verdens højeste bjerg. Alene gennem Antarktis. Ud i vildmarken.
Men de vigtigste spørgsmål viste sig efterhånden ikke at handle om, hvor meget jeg kunne holde til. De handlede om hvad der drev mig, hvem jeg var, når jeg ikke præsterede – og hvordan jeg egentlig ønskede at leve.
Det er stadig de spørgsmål, jeg arbejder med i dag. Både i mit eget liv og sammen med andre mennesker.
Næste mål. Næste udfordring. Næste bjerg.
Jeg har altid haft en stærk drivkraft. Jeg kunne sætte mig et mål langt ude i horisonten og arbejde mod det, længe efter at de fleste gode argumenter for at stoppe var dukket op. Det bragte mig nogle usædvanlige steder hen.
Mount Everest
I 2019 blev jeg den første dansker på toppen af Mount Everest uden kunstig ilt.
Sydpolen
Senere gennemførte jeg en 63 dage lang soloekspedition til Sydpolen.
Alene i Vildmarken
Og i Alene i Vildmarken levede jeg alene i den finske natur i 63 dage.
Det krævede disciplin, mod, forberedelse og evnen til at fortsætte, når noget blev svært. Egenskaber, jeg stadig værdsætter.
For jeg tror ikke, der er noget galt med ambition. Men jeg har lært, at der er forskel på at være drevet – og at vide, hvad der driver os.
Ambition er ikke problemet. Det afgørende er, hvad der driver den.
Du kan komme langt ved at kæmpe mod dig selv. Spørgsmålet er, hvad det koster.
I mange år var jeg god til at stå imod. Kulde, træthed, frygt, modgang – og mig selv. At presse videre kunne næsten altid bruges som svar. Og ofte virkede det.
Det er netop det interessante ved vores strategier: De er der som regel, fordi de på et tidspunkt har hjulpet os. Måske bliver vi gode til at præstere, tilpasse os, tage ansvar, have kontrol eller fortsætte, når noget bliver svært.
Men det, der engang hjalp os, kan med tiden begynde at stå imellem os og det liv, vi faktisk ønsker.
Jeg begyndte derfor at blive mere nysgerrig på min egen drivkraft. Ikke kun på hvad jeg gjorde. Men på hvorfor.
Det, der hjalp dig med at lykkes, er ikke nødvendigvis det, der skal hjælpe dig med at leve.
Efterhånden begyndte et andet spørgsmål at fylde mere. Ikke kun: Hvad kan jeg præstere? Men: Hvordan vil jeg leve?
Det handlede ikke om at slippe ambitionen eller holde op med at ville noget. Det handlede om at forstå, hvor min drivkraft kom fra – og om den måde, jeg brugte mine kræfter på, faktisk førte mig i den retning, jeg ønskede.
Jeg begyndte også at forstå styrke anderledes. Ikke kun som evnen til at holde ud, men som evnen til at se virkeligheden klart, være i det uvisse, lytte og ændre retning, når det er nødvendigt.
Styrke er ikke kun at kunne stå fast. Nogle gange er styrke også at kunne se virkeligheden, som den er – og ændre retning.
Vi har mere til fælles, end vores historier måske får det til at se ud
Jeg tror ikke, min historie er interessant, fordi alle skal bestige Everest eller gå alene gennem Antarktis. Men jeg tror, mange kender bevægelsen: At blive god til at klare sig, tage ansvar, præstere og fortsætte – og på et tidspunkt opdage, at det næste ikke nødvendigvis er at blive endnu bedre til det, man allerede kan.
Vi mennesker udvikler strategier, der hjælper os gennem livet. Under dem ligger ofte drivkræfter, vi ikke selv er helt bevidste om: behovet for anerkendelse, kontrol, tryghed, at lykkes eller bevise noget. De er ikke nødvendigvis forkerte. Men så længe vi ikke ser dem, kan de komme til at vælge retningen for os.
For mig begynder forandring derfor med at gøre det ubevidste mere bevidst. Først når vi kan se, hvad der driver os, får vi for alvor mulighed for at vælge.
Det handler ikke nødvendigvis om at blive et andet menneske. Måske handler det om at blive mere hel.
Et sted, hvor støjen bliver mindre
Naturen har fulgt mig gennem hele mit liv. Først som eventyr og arena for præstation. Senere også som et sted, hvor meget af det, vi normalt bruger til at distrahere os selv, forsvinder.
Naturen giver ikke nødvendigvis svarene. Men den dæmper støjen, så det bliver lettere at høre de spørgsmål, der allerede er der.
Derfor spiller naturen stadig en vigtig rolle i mit arbejde. Ikke som en flugt fra livet. Men som en vej tættere på det.
Selvledelse begynder med relationen til dig selv
Vi taler meget om mål, vaner, performance, ledelse og forandring. Men under det ligger et mere grundlæggende spørgsmål: Hvordan er du i relation til dig selv, mens du gør det?
Jeg tror ikke, vi skal gøre os mindre for at få det bedre. Ambition, handlekraft og viljen til at skabe kan være stærke livskræfter. Spørgsmålet er, om vi bliver drevet af noget, vi selv har valgt – eller af noget, vi stadig forsøger at bevise.
Jeg tror heller ikke, at selvaccept og ansvar er modsætninger. At stå på sin egen side betyder ikke at give sig selv ret i alt. Det betyder at kunne se sig selv og virkeligheden ærligt nok til faktisk at tage ansvar.
For mig begynder arbejdet derfor med kontakt.
Kontakt Klarhed Retning Liv
Kontakt til det, der faktisk foregår. Klarhed over det, der betyder noget. Retning i de valg, vi træffer. Og et liv, hvor vores handlinger i højere grad hænger sammen med det, vi ved er vigtigt.
Det er ikke en vej væk fra ambition eller performance. Det er et andet fundament at stå på.
Fra egne erfaringer til arbejdet med andre
I dag arbejder jeg som foredragsholder og coach. Mine egne erfaringer er en del af fundamentet, men de er ikke opskriften. Jeg tror ikke, et bjerg er en model for en virksomhed, eller at alle skal ud i vildmarken for at forstå sig selv.
Det interessante ved de ekstreme situationer er, at de ofte gør det menneskelige tydeligere: vores drivkraft, kontrol, frygt, relationer og valg – og hvem vi er, når virkeligheden ikke følger vores plan, eller vi ikke længere har noget at bevise.
Jeg har selv bevæget mig fra primært at spørge: Hvor langt kan jeg gå? til i højere grad at spørge: Hvordan vil jeg leve?
Jeg har ikke alle svarene. Men jeg kender terrænet. Det er dét, jeg tager med ind i mit arbejde med andre.
Rasmus Kragh
Eventyrer · foredragsholder · coach
- 2019
- Efter fire år og tre forsøg blev jeg den første dansker på toppen af Mount Everest uden kunstig ilt.
- 2024–25
- 63 dage alene på en soloekspedition til Sydpolen.
- 2026
- Vinder af sæson 10 af DR's Alene i Vildmarken efter 63 dage i den finske vildmark – det længste ophold i programmets danske historie.
- Coaching
- Uddannet coach fra Copenhagen Coaching Center og akkrediteret Master Practitioner hos EMCC.
Mit arbejde begynder forskellige steder.
Nogle møder mig gennem et foredrag. Andre i en samtale eller ude i naturen. Men meget af mit arbejde kredser om det samme: At forstå det, der driver os. Skabe større kontakt og klarhed. Og finde en retning, der faktisk er vores egen.