Arbejdsform

Når du arbejder med mig, vil jeg altid tilbyde dig et præstationsfrit rum, hvor ingenting skal vurderes, måles eller vejes. Se det som dit frirum, hvor du kan tage uniformen af, uanset hvordan
den ser ud. Et sted hvor du kan være menneske og give dig tid til at arbejde med det vigtigste, hvor mental støj og fristende ’quickfixes’ for en stund er lagt på hylden.

Alle samtaler foregår naturligvis under tavshedspligt.
Jeg starter ingen forløb op uden forudgående personlig samtale. Dette er uanset om det er 1-til-1 forløb eller du ønsker at deltage på workshoppen Back to basics eller 1-års forløbet Svalbard.
Det er min garanti til dig for, at jeg er den rette til at hjælpe dig videre på din rejse.

Du kan booke tid til en kort afklarende telefonsamtale ved at klikke på nedenstående knap. Det er helt uforpligtende. 

Hvem arbejder jeg med?

Det vigtigste er ikke HVAD du er, men HVEM du er.
Jeg arbejder med dig der er nysgerrig på dig selv og tror på at nøglen til din egen udvikling, ligger
gemt indeni dig. Du skal selv være indstillet på at gøre dig umage med livet, selv tage skridtene ud
af din egen komfortzone, selv skabe det balancerede liv som du drømmer om… Som din coach kan
jeg give dig værktøjerne, men skridtene skal du selv tage.
Coaching er min hjælp til din selvhjælp.

Naturen som ramme

Mit personlige bånd til naturen er utrolig stærkt, og jeg har altid følt mig mere hjemme ude, end
noget geografisk sted. For mig er hjem en følelse. En følelse jeg tror på vi alle har indeni os, som
med den rette tilgang kan findes frem. En følelse af at høre hjemme i os selv og at være en del af
noget større. Denne indre natur, som vi alle kan tilgå, er i mine øjne selve fundamentet for,
hvordan vi kan lede os selv bæredygtigt i livet, med lige dele sårbarhed, mod og enorm styrke.
Naturen giver os mulighed for at få ro på nervesystemet og mærke os selv. Når vi kan mærke
hvordan vi har det, så er det nemmere at komme i kontakt med hvem vi er og lede os selv i den
rigtige retning i livet.
Jeg bruger naturen som katalysator under personlig udvikling og forandring i alle henseender.
Uanset om vi arbejder 1-til-1, du deltager på en workshop, eller et længerevarende gruppeforløb,
så vil naturen ofte danne rammerne for coaching og personlig udvikling, når du indgår i et
samarbejde med mig.

Du kan læse mere om min tilgang til naturen under workshoppen Back to basics.

 

Bæredygtig performance

Læs mere om hvordan vi skaber en performance kultur i balance og gør vores præstationer bæredygtige, under workshoppen Back to Basics.

Coaching

"Bliv bedre til at lede dig selv, så du kan blive den bedste udgave af dig, i alt hvad du gør"

I tillæg til min uddannelse som master practitioner hos CCC (Copenhagen Coaching Center) bygger jeg min praksis på et solidt fundament af egen erfaring. Du kan læse mere om min baggrund ved at klikke på nedenstående knap.

Jeg tror på at hele mennesker præsterer bedst, og at livet – uanset hvor ambitiøst man lever det, skal være bæredygtigt og meningsfuldt.  

Du vil opleve at vi ikke stirrer os blinde på kortsigtede resultater. Jeg vil hjælpe dig med at nå dit næste delmål, fordi jeg ved at det er det næste skridt på vejen. Men jeg vil ikke bidrage til et quickfix, hvor du risikerer at miste dig selv på vejen til toppen af dit personlige bjerg og ender med udbrændthed eller værre.
Min overordnede mission er at hjælpe dig med at tænke langsigtet, lære at lede dig selv i livet, og arbejde bæredygtigt med din performance, din motivation og dit formål. Følger vi den filosofi, så ved jeg at resultaterne også kommer – ét skridt ad gangen. Det handler nemlig om modet til at turde stoppe op og mærke efter, sætte den rigtige retning og have tålmodigheden til at lave det vedholdende arbejde, som det kræver hvis man vil skabe permanente forandringer i sit liv eller vil skille sig ud indenfor sit felt.
Jeg er af den overbevisning, at vi performer bedst når vores personlige motivation er båret af et formål der er større end os selv. At det er udgangspunktet for at leve bæredygtig. Fordi det ikke bare handler om at levere i morgendagens kamp, men på den lange bane i livet.

Mentaltræning

"Jeg kan hjælpe dig med at gøre dine præstationer bæredygtige"

Det er i stigende grad ikke kun topatleter, elitesoldater og de bedste scenekunstnere, men også ledere i erhvervslivet der jævnligt skal håndtere pres og performe på højt niveau. Du skal være i stand til at holde et knivskarpt fokus, samt effektivt og hurtigt at kunne træffe kloge beslutninger, samtidig med at du evner at nytænke og bevare roen og overblikket. 

Som coach er mentaltræning en naturlig del af min værktøjskasse, og når du indgår i et coaching forløb, vil mentaltræning ofte indgå i større eller mindre grad. At sætte sig i førersædet på egne tanker, oparbejde større bevidsthed om sine tankemønstre og arbejde aktivt med sit mindset, er noget der kan komme alle til gode, der tager sig selv seriøst og vil investere i egen udvikling. 

Med mentaltræning kan jeg hjælpe dig med, ikke bare at præstere bedre end du nogensinde har gjort før, men også sørge for at du har dig selv med hele vejen. 

En af mine vigtigste opgaver, er at hjælpe dig med at frisætte dit sind; til at tænke positive konstruktive tanker; til at fokusere på det du selv kan kontrollere; til at forstå, at du i en given situation altid har et valg; om du vil vælge at bekymre dig eller lade være. I mine øjne er mentaltræning meget mere end lineære metoder, hvor vi kan optimere på din performance i et afgrænset område. 

Jeg ved af erfaring, at mental styrke ikke kommer af sig selv. Evnen til at fokusere og præstere når du skal, ligesom evnen til at håndtere modgang og vende det til medgang, er noget der skal trænes.
Nøglen til det hele ligger i din evne til at kontrollere dine egne tanker og fokusere på det rigtige. Og det er noget alle kan lære. 

...Hvad kan et coachingforløb hjælpe DIG med?

Indre ro. Kan det være svært at stoppe op og tage en pause fra “hamsterhjulet”? Føler du at livet
til tider suser forbi, uden du helt når at mærke det? Det er ikke unormalt. Jeg hjælper dig med at
komme i kontakt med din egen indre natur, så du kan genfinde din indre ro og hvile i dig selv.

Hele mennesker performer bedst. Vi kigger 360 grader på hele dit liv og skaber bedre balance.
Målet er at gøre dit liv bæredygtigt, med større sammenhængskraft, balance, glæde og mening.

Bliv bedre ti lat lede dig selv. Jeg hjælper dig både med at blive mere dig selv, og at bringe mere af
dig selv ind i alt hvad du gør. Professionelt og privat. Du vil blive bedre til at arbejde indefra og ud,
og stå stærkere i dig selv end du nogensinde har gjort før.

Fornyet perspektiv & større selvindsigt. Jeg tager dig ud af dine vante rammer og hjælper dig med
at træde et skridt tilbage, så du både kan se dig selv og den verden og de systemer du er en del af,
i et andet og større perspektiv.

Finde svar og få mod til at handle. Du finder svarene på hvad der motiverer dig og hvad der
holder dig tilbage. Vi lokaliserer det meningsfulde og det der giver dig dybfølt glæde, og du får skabt mod til at handle på det.

Fokus på det væsentlige. Kan det til tider være svært at holde fokus på det mest betydningsfulde?
Vi skærer igennem din mentale "støj" og finder frem til lige netop dét som er det væsentlige for
dig i din kontekst.

...ELLER HENVEND DIG PÅ MAIL
mail@rasmuskragh.com