Ekspedition Svalbard - bliv en stærkere version af dig selv

"Et personligt udviklingsforløb til dig der søger eventyr udenfor komfortzonen"

Et forløb for dig der er nysgerrig på dig selv, og ved at personlig udvikling er det der finder sted på den anden side af din komfortzone

En ydre og indre rejse, der med garanti vil give dig fornyet perspektiv, rykke dine personlige grænser, og gøre dig i stand til at mærke hvem du inderst inde er og hvor meget du er i stand til

Et krævende og ærligt eventyr i uberørt arktisk vildmark, hvor du ikke bare vil komme helt tæt på naturen. Du vil blive en del af den

En unik mulighed for at tilegne dig færdigheder, opbygge nye venskaber og sætte skub i de forandringer du drømmer om i dit liv

6-8 deltager og 2 guider

600km med ski og pulk på Svalbard i 2025. Selvforsynende ekspedition - 33-34 dage

1-årigt personligt udviklingsforløb med opstart i april 2024

Inden vi kommer for godt igang -
er det vigtigt for os at understrege

Rasmus Kragh – “Ekspedition Svalbard er IKKE for alle. Det er en meget krævende størrelse, som kræver et seriøst commitment – fra dig som deltager, men i særdeleshed også fra os som guider. Det afgørende er ikke hvordygtig du allerede er på et par ski eller hvor meget erfaring du har med vinterfriluftsliv. Det er klart, at jo bedre du allerede står erfaringsmæssigt, des stærkere vil dit udgangspunkt være, for at lykkes.”

Har du endnu ikke med en rygsæk, snittet i en pind, slået et telt op eller lavet mad over gasflamme, så kan det godt være at du skal tænke dig om en ekstra gang, før du beslutter dig for at sætte kursen imod 30 dage i et telt i en dybfryser på Svalbard. Dermed ikke sagt at det er umuligt. Det vil blot betyde at din læringskurve på forløbet vil blive utrolig stejl og du vil få nok at se til …

Men Hvor der er vilje, er der vej, og det umulige er til for at motivere dem der har modet. Det vigtigste hos dig som deltager, er …

Dit mindset og din personlige indstilling

Din grundform. Du skal være udholdende og som minimum være i rimelig fysisk form

Dine samarbejdsevner. Vi er langt væk fra alting i et ekstremt miljø - ingen kan lykkes alene

Eventyr på Svalbard

Hvide horisonter så langt øjet rækker. Et tilfrosset hav. Skarpe bjergtoppe omsvøbt af gletchere. Uendelighed. Du befinder dig midt i den urørte arktiske vildmark. Solen skinner fra en skyfri himmel. De andre deltagere er foran dig, og du nyder en stund i dit eget selskab. Du lukker øjnene og trækker vejret dybt ned i maven. Selvom der ikke er en sky på himlen og solen står højt, kan du tydeligt mærke frostgraderne kilde dig i næseborene. Her står du et øjeblik med dig selv. Ikke en vind rør sig. Der er helt stille. Pludselig lægger du mærke til at du kan høre dit eget hjerte slå. En følelse af ydmyghed og lykke skyller ind over dig. Du føler dig i live. 

Ude i vildmarken føler jeg mig på én og samme tid både lille og ubetydelig og som en del af noget større. Jeg bliver en del af vildskaben og af den uendelige storhed” – Rasmus Kragh

 
Én måned. Et lille team med hver deres drømme, men med et fælles mål. 600km på ski igennem uberørt arktisk vildmark, fra sydspidsen til nordspidsen af Spitzbergen på Svalbard. Over sne, gletchere og havis vil vi transportere os ved hjælp af ski og alle vores forsyninger og udstyr trækker vi efter os i pulke. Vi kommer til at tilbringe over 30 dage i telt og undervejs vil vi være underlagt det arktiske klima, der i april måned typisk varierer fra minus 10 til minus 30 grader. Det her er ikke bare en normal skitur. At krydse Svalbard på langs er en af de hårdeste og mest unikke skiekspeditioner der findes på markedet. Mange siger at den overgår en krydsning af indlandsisen på Grønland – i længde, sværhedsgrad og i helhedsoplevelse. Vi er ansvarlige for at skabe rammerne omkring turen, men som deltager er det nødvendigt at du er i stand til at tage vare på dig selv og er indstillet på at bidrage til de daglige rutiner på holdet. På en lang og krævende ekspedition vil der helt naturligt være personlige op- og nedture for alle. Den ene dag har du overskud til at hjælpe en af de andre med at tage noget af vægten over i din egen pulk og en anden dag har du måske selv brug for hjælp. Du skal blot se det hele som en del af rejsens magi. Noget der sætter hverdagen i perspektiv. Du har en unik mulighed for at træne din evne til at være den bedst mulige udgave af dig selv i enhver tænkelig situation. Til at øve dig i at gøre dit eget hoved til din bedste medspiller og dit kraftigste værktøj.
 

Det er faktisk meget mere

Det indebærer også...

1-årig personligt udviklingsforløb

Expedition Svalbard er ikke bare en oplevelse for livet, men en oplagt træningsbane til dig der ønsker at blive den bedste version af dig selv i alle livets aspekter.
Derfor har vi bygget et 1-årigt personligt udviklingsforløb, med formålet om at skabe merværdi.
For dig. Som deltager har du dine egne drømme og bevæggrunde for at deltage på forløbet. Vi skaber muligheden for at du kan arbejde med dig selv, imens du i en ramme af fællesskabet, arbejder henimod målsætningen. I et år.

Træning til ekspedition Svalbard – opbygning af skils og fysisk forberedelse

 Første spadestik til Expedition Svalbard, tager vi i april 2024 når vi bruger 5 dage sammen på opstartstur i Norge. Her vil vi tage et sandt ”deep dive” ind i livet på en vinter ekspedition, og de skills, det mindset og den fysik som bliver forudsætningen for at vi både individuelt og som team, kan lykkes. Opstartsturen vil helt sikkert være en øjenåbner for nogen, og det kan ikke udelukkes at man vil lære noget nyt om sig selv. Alle deltagere kommer med forskellige grader af erfaring, og det er vigtigt at vi er åbne overfor hinanden og os selv. Hele vejen igennem er vi i læringsmodus, og formålet er at vi får bygget et grundlæggende fundament og skabt en baseline vi hver især og som team, kan udvikle videre på igennem det næste år.

Nu begynder forberedelserne…

Vi har sammensat 4 moduler á to dages varighed, hvor holdet mødes. Her vil vi have fællestræninger, undervisning og dygtiggørelse i relevante skills, og arbejde på vores mindset og sammenhold som team. En del af disse moduler vil også være et fokus på din egen selvudvikling. Du vil være en del af et team og have en række holdmedlemmer at tage rejsen sammen med, og den uvurderlige støtte der kan ligge i visheden om, at du ikke er alene, og at du og dine teammates i en ikke så fjern fremtid, vil være gensidigt afhængige af hinanden på en lang og krævende ekspedition. Det forpligter, det motiverer og det skaber muligheder for, at man kan støtte og spare med hinanden undervejs, også imellem modulerne, hvilket vi naturligvis opfordrer til. Vi vil udarbejde et progressivt træningsprogram, som guideline for alle deltagernes fysiske forberedelser og træning igennem forløbet. Vi er ikke din personlige træner i dagligdagen, men det vil være en god rettesnor til at bygge et solidt og relevant fysisk fundament.
 
 

Personlig udvikling

Hvorfor udfordrer du dig selv?

... Rejser ud i verden og søger det simple, for derefter at tage tilbage til hverdagen?

Hvem er du og hvem vil du gerne være?

På tværs af hele forløbet vil der være skabt en ramme omkring din egen selvudvikling. Forandringer tager tid, og i takt med at dine personlige målsætninger bliver større, betyder det også at distancen mellem den person du er i dag, og den person du uundgåeligt skal blive, for at lykkes, bliver større. Det er bl.a. derfor personlig udvikling går hånd i hånd med det eventyr, som man kan finde i en krævende udfordring, som det at krydse indlandsisen på Svalbard.

Vi ved dog, at det til tider kan være svært at vælge sig selv og sin egen udvikling til, når det samtidig betyder at man i perioder vælger tid med andre fra. Selvom mavefornemmelsen siger JA og det føles som den helt rigtige beslutning, kan omverdenens forventninger, vores egen samvittighed og lignende, ofte forhindre os i at handle. Noget du kan spørge dig selv om, er, om den person du ultimativt kan udvikle dig til at blive, ikke også er noget der kommer andre til gode? Lad os nu bare være helt ærlige; Expedition Svalbard er ikke bare en god måned hvor du er væk hjemmefra på oplevelsesrejse. Det er både en ydre og en indre rejse, som vil komme til at have en indflydelse på hele dit liv, og sætte et varigt aftryk på dig som menneske. Så hvorfor ikke være hudløst ærlig overfor dig selv og gribe muligheden når den er der, til at stå ved dig selv, reflektere over livet, og sætte kursen mod den udgav af dig, som du inderst inde længes efter?

Instruktører og guides - dit team

Rasmus Kragh - Coach & guide

At sætte ambitiøse mål eller kaste mig ud i eventyr og over store udfordringer, har på mange måder defineret min egen personlige udviklingsrejse. Igennem tiden har jeg også guidet mange mennesker til toppen af deres målsætninger på forskellige bjergbestigninger og ekspeditioner, som professionel guide. En ting der altid går igen for mig, er glæden ved at se andre mennesker bryde igennem deres egne mentale forestillinger om hvad de er i stand til, og vokse skridt for skridt på rejsen. For mig er det et kæmpe privilegium at hjælpe andre med at bestige deres egne personlige bjerge. Jeg har længe drømt om at skabe et ærligt og ambitiøst eventyr, og bygge et personligt udviklingsforløb op omkring det. Der ligger så utrolig meget potentiale gemt i de målsætninger vi sætter os og i vores møde med vildmarken, hvis rammerne omkring den personlige rejse er de rigtige.

“Du kan læse mere om Rasmus’ filosofi og erfaring her

Frederik Oxlund - Arktisk ekspert & lead-guide.

Frederik har arktis i blodet. Fra 2012 til 2017 var han fast mand hos Slædepatruljen SIRIUS, herunder to år som leder for uddannelsen og to år som chef for patruljen. Foruden erfaring fra SIRIUS har Frederik også arbejdet som professionel guide i Norges vinterfjeld og på Svalbard. Han har altid dyrket friluftslivet og holdt af at udfordre sig selv i naturens elementer. Udover ski, pulk og hundeslæde er han en alsidig herre, der også er utrolig erfaren i en klatresele, en kano ellerckajak. Han er altid klar med et smil og en hjælpende hånd og lever efter devisen, det er viljen til at ville der skaber evnen til at kunne.

Dag til dag beskrivelse af ekspeditionen

Klik og åben nedenfor

Sikkerhed

Klik og åben nedenfor

Datoer i forløbet:

Nedenstående er fastlagte datoer og aktiviteter. Udover dette kan der komme tilbud om informationsaften hvor turen præsenteres og en udstyrsaften hvor der vejledes og gives gode priser på indkøb af personligt udstyr. De vil blive meldt ud så snart datoer kendes.

2024. 
Fra og med 13. t.om. 18. april. Opstartstur. 5 dage i Norge.

Forløb. 
4 gange á to dage med fokus på selvudvikling, træning, opbygning af team, rutinering i relevante skills, mv. 

25.-26. Maj + 21.-22. Juni + 24.-25. august + 5.-6. eller 11.-12. Oktober.

Der vil løbende suppleres med online tiltag, som flettes ind mellem de fastlagte datoer. Det sikrer at der som minimum er ét månedligt touchpoint. Disse online møder vil skiftevis blive varetaget og faciliteret af Frederik og Rasmus. Datoer tilgår. Varighed: Minimum én time pr. gang.

2025.
10.-14. februar. Testtur. 5 dage i Norge.

Expedition Svalbard Syd-Nord. Totaltid 33-34 dage.
31. marts til 2. maj.

Hvad er med i prisen?

Inkluderet:

✅ Kompetent ledelse af hele forløbet og ekspeditionen ved Frederik og Rasmus.

✅ 1-årigt personligt udviklingsforløb i tilknytning til ekspedition Svalbard 2025.

 Obligatorisk SAR-forsikring? Frederik undersøger muligheder (også for forsikringsmuligheder til 2024).

 Alt sikkerhedsudstyr.

 Fælles udstyr.

 Fuld forplejning og overnatning på samtlige aktiviteter i forløbet samt på Svalbard ekspeditionen (Longyearbyen ikke inkluderet).

Ikke inkluderet:

❌ Fly til/fra Svalbard og overnatning i Longyearbyen på Svalbard.

 Transport til/fra træningsture i Norge og øvrige aktiviteter i forløbet.

 Personlig rejseforsikring.

 Personligt udstyr (læs mere ved at, klikke på udstyrslisten nedenfor).

Din investering.

Samlet pris for det hele: 98.500 kroner.
Depositum: 13.500 kroner. Dette er dit commitment fee.
Ønsker du ikke at betale det hele på én gang?
Resterende beløb kan betales i rater jf. nedenstående skæringsdatoer.
Første rate: 1. februar 2024. 30.000 kroner.
Anden rate: 1. september 2024. 20.000 kroner.
Tredje rate: 1. januar 2025. 35.000 kroner.

Er du klar til en udfordring af de helt store – er du klar til at tage næste skridt på din egen personlige udviklingsrejse?

(Book tid til en samtale nedenfor i min Calendly)

Denne er obligatorisk og tjener til formål at afklare om forløbet er det rette match til dig. Bliver vi herefter enige om at gå videre, så vil du få tilsendt oplysninger på hvordan du indbetaler depositum. Herefter er du officielt onboardet, og vi vil se frem til at starte en uforglemmelig rejse sammen med dig. Først når du har indbetalt depositum (ikke refunderbart), er din plads på forløbet sikret.

Vil du gerne vide mere inden du tager næste skridt og booker tid til en et møde?

Mandag den 8. januar 2024 klokken 16 holder vi et online infomøde. Her vil der være mulighed for at møde Frederik og Rasmus, høre om konceptet og stille spørgsmål. Infomødet tager ca. en time. 

Du kan tilmelde dig på følgende link –> 

Hvis du har overordnede spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her på siden, så kan du skrive til mail@rasmuskragh.com. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig. Bedste hilsner, Frederik & Rasmus

mail@rasmuskragh.com